LARS JAKOBSEN – BLOG

DET INTENSE LIV

Archive for april, 2010

Cølibat! Gad vide hvor de har den forskruede ide fra?

Fra tegneserien “statsministeren”:

Statsministeren 23-4-2010 - Århus sriftstidende

Om statsministeren (Comicwiki)

Statsministeren er en samfundskritisk humoristisk tegneserie af Carsten Graabæk. Både selve tegneserien og hovedpersonen heri hedder Statsministeren. Serien med de korte striber til aviser startede i 1983 som ‘Som landet ligger’ i BT og som ‘Her går det godt’ i Billedbladet. En del af humoren er taget fra BBC’s tv-serie Yes, (Prime) Minister (Javel, hr. minister) med Paul Eddington og Nigel Hawthorne i hovedrollerne. Statsministeren hedder derfor ikke overraskende No, Minister i England. Daværende statsminister Poul Schlüter lagde krop til tegneseriefiguren og gør det stadigt, trods skiftende statsministre.

Departementschefen er en fast tilbagevendende figur, og striberne er ofte opbygget omkring ministerens og chefens indbyrdes dialog om samfundsforhold. Af bipersoner er en biskop, Gud, dronningen, en højesteretsdommer, statsministerfruen, en overlæge, en officer, en videnskabsmand, en imam, en tv-vært osv.

Carsten Graabæk modtog i 1990 Ping-prisen, den danske tegneseriepris, for Statsministeren.


30. mia for at slukke vulkanen

Aarhus Stiftstidende beretter i dag, at avisen har modtaget en anonym e-mail med teksten:

»Læg 30 milliarder Euro i ’syppelkassen’ – altså skraldespanden – ved den islandske ambassade i nat, og vi slukker for vulkanen. Ikke ring til politiet.«

 

Det kan man kalde for sagahumor :-)

Hvor der er humor er der liv ;-)


Flovt!!!

 © CE/EC Flag of Poland  6/12/2003 Polen ligger ikke længere væk, end der er muligheder for at komme dertil uden at kunne flyve, inden for en overskuelig tid, også selv om turen skulle gå til den sydlige del af polen hvor Krakow ligger. Der findes hurtiggående færger, og ministrene har muligheder for at bruge forsvaret skibe.

Der er derfor flovt at den danske regering ikke har lagt sig mere i selen for at en minister kunne deltage i statsbegravelsen af den polske præsident.

Polen er vores naboland, allieret, samarbejdspartner og venner. Her burde udvises større respekt.

FLOVT DANMARK!!!


Hvor mange søger dig på google ?

Der findes en side hvor du kan se hvor mange der googler dit navn. Du finder den svenske side på denne adresse: http://googlad.nu/ 

Jeg har fundet frem til 90 søgninger på” Lars Jakobsen” pr. måned og på” Lars Jakobsen galleri” er der 1000 søgninger. Men nu er jeg heller ikke den eneste med navnet Lars Jakobsen ;-)

Barack Obama har 6.120.000 søgninger, imens Dronning Margrethe har 18.100 søgninger.

Hvor mange søger på dig ?


Sundhedsmyter.

Avisen.dk bragt 9.april en række sunhedsmyter, et udvalg fra bogen “Vegetare lever længere – de 101 mest udbredte sundhedsmyter” af den tyske læge Michael Prang

1: Du bliver tyk af varme måltider

Passer ikke. Varm mad indeholder ikke nødvendigvis flere kalorier end kold. Du bliver overvægtig, hvis du over en længere periode indtager flere kalorier, end du forbrænder.

2: Spis rigeligt med vitaminpiller

Nixen. Vitaminpiller er kun gavnlige, hvis du ikke spiser varieret, eller hvis du fejler noget.

3: Vegetarer lever længere

Ja, men ikke fordi, de undlader at spise kød – men fordi de oftere dyrker sport, og fordi de generelt ryger og drikker mindre end kødædende personager.

4: Du bliver slank af slankekure

Myte. Går du i en periode på slankekur, taber du dig kun midlertidigt. Når slankekuren er afsluttet, og du spiser som tidligere, tager du kiloene på igen.

5: Spinat er meget sundt

Nej. Engang troede man, at jernindholdet var fantastisk højt, og at spinat skulle være en særlig sund grøntsag, men det skyldtes en kommafejl i nogle måleresultater.

6: Yoghurt styrker immunforsvaret

Usandt. Yoghurt er grundlæggende sundt for mave og knogler, men gør hverken godt eller skidt for immunforsvaret.

7: Cremer  hjælper mod appelsinhud og rynker

Særdeles tvivlsomt. Midlerne i anti-cellulite-cremer har næppe nogen virkning. Og nej, der findes ingen mirakelkur mod hudceller, der ældes og giver os rynker.

8: Kolesterol er farligt

Sludder. Kolesterol er nødvendigt for kroppens celler og for hormonproduktionen.

9: Et menneske bør drikke tre liter vand dagligt

Løgn. Som udgangspunkt er det ikke korrekt. Men luftfugtighed, luftens temperatur og fysisk aktivitet øger selvfølgelig behovet for væske.

10: Fedt er usundt.

Vel er det ej. Kroppen har brug for fedt som energikilde for at kunne optage vitaminer.

11: Whitening-tandpasta giver hvidere tænder.

Nej, tværtimod kan slibemidler i whitening-tandpasta slide emaljen af og gøre tænderne uopretteligt sårbare og grimme.

12: En topmave kan trænes væk med mavebøjninger

Forkert. Kroppen bestemmer selv, hvor fedtdepoterne sidder, og du kan ikke træne fedt på en bestemt kropsdel væk. Med konditionstræning forbrændes fedt jævnt over hele kroppen, herunder maven.

13: Naturlægemidler har ingen bivirkninger

Det passer ikke. Ofte er der ingen dokumentation for naturlægemidlers gavnlige effekt. Til gengæld er det et faktum, at også naturlægemidler har bivirkninger.

14: Kaffe dehydrerer kroppen

Nej. De fleste undersøgelser viser, at de første fem kopper kaffer ikke dræner kroppen for væske.

15: Det er sundt at faste engang imellem

Det passer som udgangspunkt ikke. Kun med en læges opsyn og rådgivning kan det i nogle tilfælde gavne specifikke sygdomme. Kroppen har brug for mad og vand, ikke for faste.

16: Spis c-vitaminpiller mod forkølelse

Unødvendigt. Det hjælper ikke at indtage store mængder c-vitaminer mod forkølelse, for med en varieret kost får vi typisk den mængde c-vitaminer, som kroppen har brug for.

17: Energidrikke giver masser af energi

Energidrikke er dyre, men giver ikke meget mere energi end en kop kaffe, og den opkvikkende effekt virker kun i ganske kort tid.

18: Cola hjælper mod diarré

Nej, men sukkerholdige drikke kan hjælpe kroppen til at optage mineraler.

19: Man får stress af meget arbejde

Nej, meget arbejde i sig selv giver ikke stress. Men når du oplever frustration, bekymring og et nederlag over, at du ikke kan nå alt arbejdet, kan det give stress.

20: Dårligt læselys skader øjnene

Nej. Læser du en bog i tusmørke, kan det irritere øjnene, men øjnene tager ikke varig skade.


Simply the best – Opblæst og dumpet.

Lene Espersen er den mest overvurderede minister og politiker i det nuværende folketing. Det har i øvrigt været min tese længe. Som justitsminister er Lene Espersen dumpet i svendestykket som hed politi og retsreform. Hun brillerede som justitsminister med at tage på ferie under Mohammedkrisen, hvor hun havde ansvaret for efterretningstjenesten som på det tidspunkt kørte på højtryk.

Som økonomiminister mente Espersen at hele finanskrisen var noget som var talt op, og det ikke var så slemt. Da alle var klar over Anders Fogh var på vej ud af landet, svigtede Lene Espersens dømmekraft igen. Hun tog på ferie og måtte hentes hjem i et privat fly.

Den sidste fatale dømmekraft kom med afbuddet til det arktiske møde, hvor både den russiske og amerikanske udenrigsminister var til stede. Hilary Clinton anså møde for meget vigtig.

Der er langt fra det konservatives opblæste landsmøde, hvor “simply the best” blæste ud af højtalerne og graffiti dalende ned fra loftet:

“>

En begivenhed der nu viser sig at være starten på en gigantisk nedtur for det konservative folkeparti og Lene Espersen. I dag viser en måling Espersen bedømmes som den dårligste minister i regeringen. En regeringen som i forvejen dumpes af mange.

Jeg kan kun bekræfte, at jeg  ikke er alene med min tese, om Lene Espersen er den mest overvurderede minister og politiker. Tesen holder.