Mosekonen brygger.
Grøn Bartholin Bygning, Aarhus
Bredder Clemensbro og en kæmpe hoptimist
Aarhus 9-6-2010
23 grader i byen…
Flere nye foto:http://picasaweb.google.com/larsjakobsen.com/MitAarhus#
Bernhardt Jensen (1910-1978)
Tidligere Aarhus borgmester fra 1958-1971 socialdemokraten Bernhardt Jensen har vi meget at takke for dag. Han gik bl.a. i mod at lave en firesporet vej gennem det centrale Aarhus, som vil have betyde store dele af den gamle bydel vil blive jævnet med jorden. I 2009 kårede JP Århus Bernhard Jensen som alle tiders århusianer, og en tværpolitiske komite indsamlede midler til en statue af ham som blev støtte af Aarhus byråd.
Bernhardt Jensen var kendt som den cyklede borgmester, hvilket statuen af ham også afslører. Jeg kom forbi statuen forleden dag:
At statuen er placeret ved Åen, som er genåbnet efter at have været en trafikert vej i mange år, må være helt i Berhard Jensens ånd. Statuen blev afsløret 13.april 2010 100 året for Bernhardt Jensens fødsel.
4.maj 65 året for befrielsen.
I år et det 65 år siden frihedsbudskabet lød.
Århus Stiftstidende skrev 13.maj 2009 om en en række sensationelle farvefoto som er blevet taget i Århus omkring befrielsen i 1945.
Stiften.dk skriver:
I efteråret sidste år blev de fundet i et kamera i et dødsbo i Århus. Og da de blev fremkaldt, gjorde finderne store øjne.
Kameraet tilhørte maskinarbejder Carl Berthelsen, der boede i Langelandsgade 211. I dagene efter befrielsen den 4.-5. maj 1945 gik han rundt i Århus med sit kamera og tog billeder af befrielsesstemningen(…)
I kameraet havde han en farvefilm, og af uransagelige årsager blev filmen ikke fremkaldt.
Se billederne: http://www.da-capo.dk/befrielsen.htm
Jeg er meget imponeret af disse foto, og hvordan man kan mærke stemningen gennem dem.
Betragtninger af Gellerup og ideer til helhedsplanen
(indsendt til Gellerupsekretaritet – Aarhus kommune og Brabrand Boligforening)
Som opvokset i Brabrand har jeg kendt til området, næsten siden det blev opført. Jeg har i flere perioder været bosiddende i begge afdelinger. De sidste 12 år har jeg været beboer i en af naboafdelinger til afdeling 4. Selve udvikler i området har derfor altid ligget mig meget på sinde.
Der sker mange ting i Gellerup. I nogle tilfælde er området gjort til syndebuk for mange ting. Her har pressen en stor del af ansvaret. Når der har været problemer i andre ”Ghetto-området i landet er Gellerup ofte blevet inddraget uden at have forbindelse. Det seneste eksempel har været bandekrigen. Mig bekendt har der ikke været nogen episoder som kan henvise til denne konflikt i Gellerup.
Når ovenstående er sagt må man også erkende det er et område med store problemer. Problemerne er blevet større med tiden. Fra at være et dynamisk og udadvendt område, hvor beboerne kom fra mange forskellige samfundslag og etnicitet har det udviklet sig til en indelukket bydel som har nok i sig selv, og ikke vil indse at den er en del af den øvrige by.
Det kan skyldtes mange ting. Der har i årene været igangsat mange forskellige gode projekter. Når projektperioderne er blevet afsluttet er der ikke sket mere, og pengekasse lukket. Det har givet en bitterhed og mange beboere har følt sig svigtet.
Et andet problem har været og er dårlig integration. Der er både fra den enkelte beboeres side og fra samfundet. Uanset om man vil det eller ej, er den store koncentrationen af anden etnicitet og kultur et problem for Gellerup.
Det overordnede billede af helhedsplanen kan jeg absolut tilslutte mig. Det er flot gennemtænkt arbejde fra Brabrand Boligforening og Aarhus kommune.
Jeg har følgende ideer/ ønsker til planen:
1). Blokkene som ligger på tværs ved Lottesvej nedrives i alt 4 blokke eller omdannes til højhuse med mindre brede. De nuværende blokke skygger for bagved liggende blokke som er på langs. Netop dette område er i blandt de mest ”skumle” i og indelukket i hele afdeling IV
2). På Toveshøj ved Janesvej er problematikken den samme som omkring Lottesvej. De tværgående blogge skygger, skærmer for solen og isolere området. Derfor skal de tværgående blokke fjernes.
3) Beboerne i hele området skal tilbydes anden bolig andre steder i Århus. Når personerne fraflytter skal lejlighederne stå tomme, ind til beboersammensætningen er ændret og mere ligner det øvrige samfund. Når sammensætningen er ”normaliseret” kan lejlighederne igen sætte til leje. På den måde sikre man bedre integration for området, for Aarhus og samfundet som helhed.
4) Alle ønsker om en moske i området bør afvises . Afvisningen skal ikke ske af principielle årsager. Med moske i Gellerup vil det være meget svært at få ændret beboersammensætningen. Nogle vil ikke flytte frivilligt og området vil ikke tiltrække nye resursestærke danske familier. Gellerup vil ganske enkelt blive fravalgt. Det er et faktum om man kan lide det eller ej.
Med håb om en god fremtid for Gellerup
Hjemmesiden for helhedsplanen i Gellerup
Smukke bygninger- Kommunehospitalet (Århus Sygehus, Nørrebrogade)
Den gamle “fødselsanstalt” i Århus som blev bygget i 1910 og fungerede til 1996, hvor fødeafdelingen flyttede til Skejby. Læs mere
At være kroniske patient kan være anstrengende med mange indlæggelser, og kontroller.
Når det endelig skal være, kan jeg kun være taknemmelig over, det er på en afdeling og et sygehus, hvor der er varme og stor professionalitet. Det er der på lungeafsnittet på Århus Sygehus, Nørrebrogade, som gør både livet og besøgende meget nemmere.
En glæde er også alle de flotte hospitalsbygninger, som er fra en tid, hvor bygningerne er kunstværker, og ikke så af glas og stål.
Der er mange mennesker som har været i og omkring bygninger i tidens løb, for ikke at glemme de mennesker som har bygget det sten for sten.
På siden her er der mere om Århus kommunehospitalets historie, og foto fra 1926 af bygningen til venstre.
Fra lungemedicinsk afdeling B, er der en fantastik udsigt mod havnen og midtbyen. Der er noget andet end at se på en mark ved Skejby Sygehus….
Druk og hor i Nygade
Århus Stiftstidende skriver om Nygade i Aarhus som i 1950 af Ekstra Bladet fik navnet “Danmarks ondeste gade”.
Navnet fik gaden da den var propfyldt af smugkroger og bordeller. Selve gade er anlagt i 1850 og navngivet i 1858
Det berettes, at i 30 af gadens lejligheder var der smugkroer. Politiet holdt jævnligt razziaer, men bøderne var indregnet i spirituspriserne. En genstand kostede i 1950 to kroner, dog måtte »køvenhavnere« betale mere, nemlig tre kroner.
(…) Seksuelle ydelser blev bramfrit tilbudt i Nygade af prostituerede som Sorte Grete, Moppedissen, Hønen, Loppe Gudda og Husar Anna.
Nygade er i dag, helt anderledes og stilfærdig. Hver morgen I et års tid blev jeg hentet der af en kollega, og der skete ikke et kvæk…
-
Mine foto
