Nyt maleri : “Bag hækken”
Efter at have haft en længere pause med malerierne er jeg kommet igang igen, og det er blevet til maleriet “bag hækken”.
Se og læs mere om maleriet på hjemmesiden
Archive for the ‘livet’ Category
Nej til “lykkepiller” – Ja til antidepressiv medicin
Jeg er træt af at betegnelsen “lykkepiller” stadig bliver brugt så meget. Der er ikke tale om “hokus pokus medicin” og noget med er “på”, men om antidepressiv medicin som findes i forskellige styrke og type, alt efter hvad sygdommens art. For behandlingen med antidepressiva er til behandling af en depression som er en sygdom.
Antidepressiva skal bruges med omhu og i samarbejde med lægen, da depression er en alvorlig sygdom. Forkert eller mangelfuld behandling af depression og/eller forkert brug eller ophør af med antidepressiv medicin kan have fatale konsekvenser, og er ikke noget som skal eksperimenteres med som fx. B.S Christiansen og TV2.
At tage medicin imod en depression er i øvrigt ikke lykken men derimod en absolut nødvendighed skal jeg hilse at sige.
Et gensyn med en sporvogn
Opdateret 05-06-13
I dagende 8-10 November 2012 var en gammel sporvogn udstillet på Ryesgade i Aarhus, i forbindelse med strøgets 40 års jubilæum.
Det var spændene at gå ombord i den gamle sporvogn og se komforten eller mangel på samme som vognstyren havde, reklamerne som hang i vognen tilbage fra 1971 og taksterne fra den tid.
Jeg husker ikke sporvognene som sådan fra bybilledet, men har et minde fra den sidste dag, hvor sporvognene kørte i Aarhus. Min mor tog mig og en af mine kammerater fra vejen med ud at køre i sporvogn den dag som var 7.november1971,hvor jeg var 8 år. Min Mor sagde at det var vigtigt vi kunne huske denne dag og at der havde kørt sporvogne. Det har jeg altid sat stor pris på at jeg oplevede denne dag og kan kun takken min gamle mor for det.
Da jeg så sporvognen som var udstillet i Ryesgade kunne jeg mindes sæderne var brune, men troede faktisk de runde. Her har jeg blandet busserne som kørte i langt op til 70erne ind i det, for her var sæderne runde og brune.
På hjemmeside kan du se en række foto som jeg tog i sporvognen
By og bushistorie
Når man godt kan lidt historie og gå lidt tilbage i tiden falder man nogle gange over lidt sjove ting. På min gamle skoles facebookside var et link til gamle busser, og det er sagen når man elsker at grave i gamle ting – og nogle kan man selv kan huske endda.
Billederne er skæmprint fra danskebusser.dk
Jeg er opvokset i Brabrand og i frem til sidste i 70erne(vist nok) kørte Århus Sporveje ikke til Brabrand. En vognmand som hed Strandgaard havde ruterne og busserne var orange og havde rutenummer og en rute som er ændret en del gange siden:
Linie 44 som ses til højre var den bus vi altid skulle med hjem. Til venstre er linje 43 som kørte til “Gellerup Centret”. Det som også er interessant ved billeder af busserne er mennesker og bygninger. Ved at klikke på billedet til venstre er en kvinde med en barnevogn som har et stort “svaj” i bukserne, hvilket var absolut mode dengang. I øvrigt var satte sådan et svaj sig ofte fat i kæden på cyklen 
.
Når man kørte med busserne til “byen” og skulle videre købte man en omstigning, og skulle med enten sporvejene som var de gule busser som i dag, eller man kunne tage de blå busser som var en vognmand i slet. I folkemunde lød de ofte at chaufføren i de blå busser ikke kunne lide chaufføren i de gule og orange busser og omvendt.
Linie 3 i Park Allé. Til højre kan man skimte Park Alléens bager som stadig ligger der, og de ældre kvinder på fortovet må siges at være “brutto-typen” på hvad man forstod ved en gamle dame i 70erne
Her er “de blaa Busser” og til højre er det linje 22 til Rundhøj Centret og Søndervangen. På billedet til venstre ses “Cafe Lolland” som lå på det sted i så lang tid som jeg kan huske, men den ligger der ikke længere. Jeg har været derinde engang i 80erne og husker den som en rigtig “snask”.
Livstraume: Stak og smag af gammel ost.
Som barn var der en boks i køleskabet som stank så ulækkert af gammel ost. Om morgenen åbnede min far boksen og stanken var frygtelige, at det blev blandet med hans morgensurhed, hvor man aldrig viste om vitaminglas kom flyvende gjorde ikke stanken mindre traumatisk
Som soldat efter overstået rekruttid og uddannelse kom den gode tjeneste. Når der var dagvagt stod den på formiddagskaffe og kantinen bød på franskbrød med rullepølse og ost. En dag valgte jeg osten, den så ikke stærk ud, men ved første bid oplevede jeg en tyk og afskyelig salmiak smag som klistrede i min mund. Stille, sikkert og diskret fik jeg dirigeret osten af brødet og mundindholdet ind i en serviet.
År senere på en kursusejendom tog jeg et bid af en kiks med ost. Den ulækre melede salmiak smag brede sig igen, men denne gang forgik intet diskret – mundindholdet blev spyttet ud i en skraldespand efterfulgt af et brøl fra min mig – FØJ, imens en sal fuld af medkursister iagttog min handling.
Det er sket flere gange et stykke ulækkert ost ved en fejl har fundet vej til min gane, men som på mit kursus er der ikke længere nogen diskration.
Når jeg i dag køber ost, skal den kun smage lidt og må ikke lugtet. Det er dog sket jeg har oplevet en ost begynde og stinke i køleskabet – og her er der direkte afgang til skakten, hvilket også nogle ekser, har erfaret.
Livet er skønt – foruden gammel ost 
En hilsen fra et boligområde..
Til spørgsmålet om muslimer larmer, er der kun er svar: JA
Jeg bor i et område hvor der bor en del muslimer, og de fejer afslutning på ramadanen – og de støjer skal jeg hilse at sige. I skrivende stund kan jeg høre lyden af musik og skrig fra et tivoli som er opsat ikke langt herfra, hvilket varer ved til langt ud på aftenen.
Man larmer muslimerne mere end andre? NEJ
Her i området er der ofte fest i weekenden og der er skruet højt op for musikken. Til det lyder der ofte brøl og sang fra alterne, og tydeligt er det, at er ikke den tyrkisk te som er årsag til dette. Et kor af unge kvinder har sunget og givet ekko mellem blokken “sådan nogen som os har jo brug for en penis” – og dybe mande stemmer har sunget slag og hadesange for diverse sportsklubber eller har skreget på ”fisse” – og mange andre sjove ting
I dagligdagen kommer der også lyde fra andre lejligheder. Fra en lejlighed lyder det mange gange om dagen. ”Åh for satan – sikke noget pis”.
Der hele er larm.. eller som jeg vil kalde det LIV. Det uanset om det er muslimer som fejrer afslutningen på ramadanen, fester fra kåde uge eller almene fordrukne dansker eller beboere som har et heftig temperament.
At lægge øre til er at lægge øre til liv og glæde – samt at gå gaden i hverdagen og tale, hilse og smile til så mange forskellige mennesker er også en glæde. Derfor elsker jeg at bo hvor jeg gør – i en nabo afdelingen til Gellerup Parken i Aarhus.
Når modsvar til had er kærlighed
Heaven and sky at 11 and 12 july 2012
More foto: www.larsjakobsen.com
Organdonation: Formodet samtykke JA TAK.
Debatten om organdonation er dukket op igen, da det viser sig indsatsen for at få flere til at tilmelde sig donereregistret ikke har båret frugt. Mange som venter på en nyre, lunge, hjerte dør imens de står på venteliste.
Jeg har selv haft donation inde på livet. Det var på tale jeg skulle have en lungetransplantation, men der sket en bedring så jeg slap. Hvad fremtiden bringer ved jeg ikke, så det kan godt komme på tale igen.
Jeg har mødt flere som har været dødende i mens de har ventet på en ny lunge, men er blevet reddet i sidste øjeblik. At se den forskel på før og efter en transplantation er en forskel på liv og død – intet mindre. Desværre er der mange som ikke oplever et nyt liv. Der er mange som siger de ikke har tilmeldt sig som organdonor fordi de ikke har taget sig sammen og det er dovenskab. Det tror jeg vil forsætte, hvis der ikke gøres noget drastisk.
Der er kun en ting at gøre og det er at indfører formodet samtykke. Det vil betyde at de mennesker som ikke vil doner deres organer skal framelde sig, og det må man accepter at nogen ønsker. På et tidspunkt forsøgte Karin Riis-Jørgensen som på det tidspunkt sad i Europaparlamentet fra Venstre at råbe politikerne op herhjemme, til at indfører formodet samtykke og startede en underskrift indsamling. Desværre lykkes Karins mission ikke, selvom selv om det var en af Karins egnet parti som var regeringsbærende på det tidspunkt. Det er også vigtigt at det ikke bliver et parti politisk spørgsmål, for det er emnet for alvorligt til.
Vil staten så ikke få ejendom over vores organer. Nej, det vil staten ikke, så længe en framelding er mulig. Det er i øvrigt paradoksalt at man får et læs reklamer ind af døren, hvis man ikke gør noget, men man skal gøre noget aktivt for at donere sine organer væk og hjælpe andre mennesker med at overleve.
En bøn til politikerne Få ændret organdonorlovgivningen til en formodet samtykke. Det handler om forskelle mellem liv og død.
Forbindelser
