Med AGF til pokalfinale – En unik oplevelse – Video, foto, ord

Oplevelsen at være med til AGFs pokalfinale mod FCK Krist himmelfartsdag 2016 er en af den som vil blive husket for evigt. Jeg har været til mange fodboldkampe og var med da AGF vandt mesterskabet, medaljer og pokalfinaler, men denne oplevelse til pokalfinalen 2016 overgår alle dem alle –  og det på trods af at finalen blev tabt 1-2.

Det var en festdag hvor passionen viste sig som sjælden er set i forbindelsen med kampe på dansk grund. I Fælleparken var vi omkring 10.000 AGF fans og da DJén spillede Thomas Helmig og Bamse skråle alle med på Stupid man og Vimmersvej. Det kunne ikke blive mere aarhusiansk.

 

I parken var stemning og opbakning så intens som sjælden er set og hørt. Jeg har aldrig oplevet noget ligende. Det var fælleskab, passion, glæde og vilje så hårene rejste sig. Vores hold viste sig som mandfolk og gik til stålet og gjorde alt hvad de kunne og spænding var intakt kampen igennem. FCK vandt kampen, men det var marginalt og det kunne såment godt været tippet overtil AGF fordel.  Efter sidste fløjt blev spillerne hyldet som de modige helt det er, og jeg tror aldrig en tabene finalist har fået sådan hyldest .

På Facebook skrev jeg dette da det gik hjemad:

 Så går det hjemad. Hvor er jeg stolt af at være AGF-fan og stolt af mit hold. Hvilken præstation og fight. Det er mandfolk. Og hvilken stemning før, under og efter sidste fløjt. Spillerne blev fejret som de sande helte de er. Tror aldrig en tabene finalist er blevet hyldet som idag. En helt fantastisk oplevelse hele vejen igennem og tænk at opleve det.

 

AGF pokalfinaler – nostalgi fra tribunen

jeg skrev om pokalsemifinalerne at de bringer oplevelser frem når man har fulgt AGF i mange år, og altid med på turen i 80’erne og 90’erne Det samme gør pokalfinalerne i særdeleshed også. Her er lidt anekdoter fra finalerne med AGF fra 1987 til 1996.

1987: AGF-AaB 3-0

Endelig var vi i en pokalfinale og hvis bare vi nu kunne vinde den vil det være os som oplevede det og ikke noget vi havde hørt om. Som optakt til finalen mod AaB bragt Aarhus Stiftstidende et interview med målscorer i 1965 finale hvor AGF slog KB 1-0. Hvis vi ikke var klar over det var noget stort så blev vi mindet på det i dette interview.

Turen til Københavns Idrætspark gik over Aarhus-Kalundborg som dengang havde kæmpefærger som hed Peder Pors og Niels Klim. På færgen købt vi trøjer som havde teksten AGF – århusiansk fodbold i verdensklasse. Trøjerne var en reaktion på Brøndby´s Brøndby- Dansk  fodbold i Europaklasse.

Dagen var regnfuld og kun 6-7000 havde fundet vejen til parken. På trods af vejret og de tomme pladser var vi fyldt af gode følelser under kampen og glæde os over den suveræne sejr på 3-0 og pokalen endelig kom “hjem”.

Efterfølge blev sejren fejret i Tivoli.

1987

1988: AGF-Brøndby 2-1

I finalen igen. Dagens forinden mødte vi som dengang var nogle af de “hardcore”fans”. Vi skulle drikke igennem, også til parken. Det blev vist til lidt søvn.

Afsted til parken det gik og der blev festet i den grad på vej derover. Da bussen nåede Idrætsparken og døren gik op, væltede det bogstavelig talt ud med flasker 🙂

Brøndby var favoritter i finalen. De var blevet mester og kommet godt fra start på foråret. Det var dengang Brian Laudrup spillede for Brøndby og Per Frimann for AGF.

Vi troede selvfølgelig på vores hold og kunne høres blandt de 20.000 på en dag med varme og solskin.   Holdet fightende forbilledelig og kom foran 1-0 på et mål af Erik Soler, hvis nok det eneste han scorede for klubben. Føring holdt til lang ind i tillægstiden hvor Brøndby udlignende.

Kunne vi nu modstå Brøndby´s pres i forlængelse. Vi tvivlede. Selvfølge skulle der øl til de ekstra 2 x 15 minutter, så jeg måtte nedenunder. Her var der masse af Brøndby tilhængere. Det gik nu meget fint og der var en god tone. Den forlængede spilletid var gået igang og pludselig hørte vi en brøl uden lige. Der var scoret. Brøndby tilhængerne jublede og løb op, de var sikker på det var deres hold som havde scoret. De kom hurtig ned igen og en sagde med lav stemme “det var AGF”.. Også eksploderede jeg i jubel, helt alene bland en masse Brøndby tilhængere.

2-1 hold tiden ud og pokalen forblev vores. Jublen var enorm da spillederne kom ud og lod sig fejede. Målmand Troels Rasmussen havde stået en af hans bedst kampe, og da det sidste fløjt lød, løb spillerne først ned til ham for derefter ud til os..

 

1990: AGF-Lyngby 0-0 og 1-6

Endnu en pokalfinale og der var naturligvis afgang mod Idrætsparken igen. 1990 sæsonen stod på ultra defensivt fodbold for AGF med Ole Brandenborg som træner. Vi var spændt på om stilen kunne række til endnu en pokal. Den ordinære kamp sluttede 0-0 og den stod på forlængelse. Her var Lyngby tæt på at afgøre det, men det sluttede 0-0 og en ny kamp skulle spilles. Det var en flad fornemmelse uden afgørelse.

Til det første møde var der 10.000 og til den anden kamp var der 2000. Den anden måtte jeg se på tv, da den blev spillet på en hverdags aften. Tv sendte den forskudt og en kammerat mødtes over nogle øl og vil ikke høre resultatet inden. Kampen startede i den defensive Ole Brandeborg stil. Lyngby tilhængere skrålede “Troels er fri” Ved en tilbagelægning opsnappende Lyngby bolden og score. Så gik det stærk og vi bag ud 0-4. Min kammerat kunne ikke klare det og tog hjem. Jeg ringede 0052 – Ritzaus sportsavis og her sagde de 6-1 til Lyngby. Tv blev slukket. Slut med den finale.

1992: AGF-B1903 3-0

Den ultimative finale. Første gang skulle pokalfinalen spilles i Aarhus da Idrætsparken i København var under ombygning.

En pokalfinale på hjemmebane. Det kunne ikke blive større. Et par dage inden var vi en række fans som mødes med daværende direktør Bent Wachmann. Han kunne berette at AGF havde vundet lodtrækningen og var også formelt hjemmehold der betød at AGF skulle spille i hvide trøjer.

Dagen var med varme sol og blå himmel. På vej ned af stadion alle var næsten alle klædet i hvidt og der var lagt op til fest. Vi så busser med de to hold komme forbi. B1903`s spiller kikkede til højre og venstre og så benovet ud over alle de mennesker. AGF spillerne sad med et stift blik fremad. Tænke da at med den koncentration til forskel vinder AGF den kamp.

B1903 var i turneringen det bedste hold, men da kampen igang blev GF holdet båret frem og viste stor vilje. Selv om jeg var nervøs som altid til AGF kampe var det en stor fest hele vejen igennem. Da Palle Sørensen på en contra fik frit løb mod Palle Petersens mål og score til 3-0 var alle sikker på sejren. Da dommeren fløjtede af blev banen stormet fra alle vinker af begejstrede Aarhusianer.

Vi gik alle ind på banen og mærkede græsset, glæden, solen. Det var som man bare havde lyst til at blive der. Efterfølgende var vi nogle stykker som snød os indtil en lukket receptionen, hvor vi hørte taler fik noget at spise og drikke. Vist nok mest af det sidste.

Festen forsatte nede i byen. På Sams Bar festede vi mange fans sammen med spillerne. Musikken var suspenderet og der blev skrålet GF sange helt igennem. Spillerne måtte op på podiet igen og igen. Stig Tøfting smed skjorte og slips ud blandt folket. Da jeg ikke kunne mere og sad udenfor kom samme Tøfting og kæresten forbi. Hun havde sit hyr med at få ham ind i en taxa. Det var en dag og en nat Aarhus gik amok og festede som aldrig før.

1996: AGF-Brøndby 2-0

I optakten til finalen havde vi været så gruelig meget igennem. Den famøse semifinale mod Herfølge og søndag forinden 3-3 kampen mod Brøndby med Mogens Kroghs udligning. Hvordan skulle det da ikke gå.. Da vi ankom til parken hørte vi de første Brøndby tilhængere syge “hvad skal vi med Thorninger, vi har Mogens”.

Masse af AGFer var i Parken og der blev sunget og råbt igennem. Vi følte helt klart at vi styrede Parken. Da gjorde AGF også. To scoringer i første halvleg og i den ende hvor vi stod.. Det var næsten for godt til at være sandt, men den var go nok.

Når man stod hvor vi gjorde, virkede det som Brøndby havde kæmpe chancer til at komme tilbage i kampen. Når man så bagefter så det på tv var de fleste af deres chancer ikke noget særligt. Kampen gik og vi kikke på uret på tavlen igen og igen. Endelig sket det. Kampen var forbi, pokalen var igen vores – også var det arvefjenden Brøndby vi havde slået.

” Lars Windfeldt hævede trofæet. “We are the champignon” brølede det på er tidspunkt ud af højtalerne. Spillerne gik igang med æresrunden og da AGF-erne kom ned til Brøndby tilhængere kvitterede de med en bifald ned mod AGFerne. Det var høj klasse af Brøndby supportere. Nede i vores ende vil jublen ingen endda tage. Det var en stor dag.

Da vi gik ud af Parken mødte man en masse mennesker og det var som det meste af fodbold Aarhus befandt sig i parken den dag.

Dagen efter skulle alle aviser købes og kampen ses igen. Da det hverdag igen berettede alle om hverisær deres oplevelse i parken..

2016: AGF-FCK

20 år er gået og endelige er vi i Pokalfinalen igen. Aldrig har jeg oplevet sådan en begejstring for at komme til København og støtte AGF som nu. Da billetterne blev sat til salg ventede jeg to timer inden det lykkes at få dem. Alle steder i byen bliver der talt om billetter, busser og pokalfinale.

18.000 AGFer til en pokalfinale er imponerede. Det kan godt være AGF har haft mager år, men ingen andre klub i Jylland har eller vil nogenside tage som mange tilhængere med til en finale i København.

FCK er storfavoritter til at vinde pokalfinalen. Men det er en pokalfinale og pokalkampe har deres eget liv, så alt er muligt.

Besøg også siden LUNGELIV & FITNESS – Træning og livskvalitet på trods

AGF semifinaler – nostalgi fra tribunen

Midt i en semifinaletid hvor AGF deltager for første gange i 20 år, dukker der minder om de tidligere semifinaler som jeg har oplevet med mit AGF hjerte og min AGF sjæl:

1987: AGF – Lyngby 1-1, Lyngby-AGF 0-1

1986 havde vi oplevet at AGF endelig vandt mesterskabet for første gange siden 1960. AGF som danske mestre var elles kun noget som personer som var ældre end en selv havde oplevet. På samme måde var det med pokalen. Jeg trøstede mig dog med, at jeg trods alt var 2 år da AGF senest vandt pokalen i 1965 og det var sket i min levetid.

Den første kamp mod Lyngby var i Aarhus. Det som jeg husker derfra var resultatet 1-1 og det føltes en finaleplads var langt væk. Lyngby var et godt hold og resultatet var ikke et godt udgangspunkt at komme til Lyngby med. Den anden semifinale kom der ingen meldinger fra under kampen. Sådan var det dengang før smartphone, computer mv. Radioen bragte ikke noget fra kampen. Husker ikke om det var i radiosporten eller via den meget brugte Ritzas-telefonavis jer hørte melding som jeg husker: AGF er i pokalfinalen efter 1-0 over Lyngby. En sten faldt fra hjertet og nu skulle vi endelig til en pokalfinale.

1988: Ikast-AGF 1-1, AGF-Ikast 3-0

En mørk aften drog vi en busfuld fan til Ikast. Opbakning skulle holdet have, og det havde de bestemt brug for efter en dårlig start på foråret med 2 nederlag. Ikast Stadion var forblæst og en pløjemark som altid. Husker ham som stod for busturen, som dengang var fra Støtteforeningen,  sagde han havde snakket med 2 af spillerne den pågældende dag.  Den ene var Henrik Mortensen, og han havde sagt at det blev ikke nogen køn kamp, men lovede masser af fight.  Ikast kom foran 1-0, men senere udlignende Henrik Morstensen på straffe.  Kampen sluttede 1-1 og blev fejret med noget af en bytur da vi kom til Aarhus som startede på Guldborg..

Returkampen i Aarhus var der ingen tvivl. I suveræn stil blev Ikast kørt over og AGF vandt 3-0. Frank Pingel scorede hattrick. Nu var vi klar til endnu en finale.

1990: AGF-Ølstykke 1-0, Ølstykke-AGF 0-1

Den første kamp var i Aarhus og spørgsmålet var før kampen om AGF kunne slå Ølstykke. AGF´s spillestil var meget defensiv med Ole Brandenborg som træner og tilbagelægninger var nøgleordet.  Modstandernes tilhænger råbte “Troels er fri” (målmand Troels Rasmussen) når AGF havde bolden. Den første semifinale endte med en kneben 1-0 til AGF. Ølstykke tilhængere var meget tilfreds og ikke mindst fordi de mente deres hold spillede bedre end AGF. Det kan jeg ikke huske om var rigtig. Nogen ting fortrænger man 😉

Returkampen endte også 1-0 til AGF og det var hvis også heldig.

Vi måtte et tur i Parken igen.

1992: AGF-B1909 1-0, B1909-AGF 1-1

Lodtrækningen havde været med AGF. I den anden semifinale mødtes B1903 og Lyngby. Pokalfinalen skulle spilles i Aarhus og det kunne virkelige være en drøm at opleve. Den første kamp i Aarhus vandt AGF 1-0 og de fleste var nogenlunde tilfredse og et mål i returkampen skulle holdet nok få scoret.

Til returkampen i Odense blev der sendt mange busser fra Aarhus. Der var som der var lagt op til noget ekstra ordinært. Kampen blev spillet dagen før store bededag og det var fridag dagen efter. På vej til Odense sneg trafikken sig af sted. Chaufføren sagde der ikke var tid til at holde ind, for så kom vi ikke ind på hovedvej og motorvej foreløbig.  Vi var trængende og måtte rette vores nødtørft, og det var muligtig da trafikken gik langsom ved at hoppe af bussen i nødsporet,ordne det som skulle ordnes og løbe hen til bussen. Det fungerede ganske fint, men må have været underholdene at se på.

Kampen var gået igang da vi nåede Odense Stadion. Da alle kom på plads var det en af de kampe, hvor der virkelig blevet givet ekstra på tilskuerpladsene. Øl skulle der også til under kampen, og husker tydelig at jeg og en anden have en øl i hver hånd. Idet vi kommer op og skimter banen ser vi AGF sende bolden i mål og så måtte øl være øl og de blev kastet højt op i en kæmpe forløsende jubel. Det var som denne jubel forsatte resten kampen igennem også efter B19o9´s udligning.

Turen til Aarhus blev festlig og der blev indtaget endnu flere mængder øl. Da vi ankom til Aarhus måtte vi forsætte i byen. Der var en aften hvor hele byen kogte.

1994: Brøndby-AGF 6-0, AGF-Brøndby 1-3

Husket ikke hvordan jeg hørte om nederlaget 0-6 på Brøndby Stadion. Der var i hverifald ingen pokalfinale. Kampen i Aarhus skulle ses selvom alt spænding var væk og af tilskuerne var der også få. De man hørte mest var fra Brøndby. Husker en kollega dagen efter fortalte i ramme alvor, at da Brøndby kom foran 3-1, troede han ikke på AGF kom i finalen. 🙂

1996 Herfølge-AGF 2-2, AGF-Herfølge 1-1

Den første kamp i Herfølge sluttede 2-2. Husker den blev fulgt på tekst-tv som jeg slog over på mange gange, til stor irreratioen for min daværende kone. 2-1 førte Herfølge, men kort før tid blev det 2-2 på et mål af Martin Jørgsensen.

Forventningsfulde mødte vi op til kampen i Aarhus. Vi skulle i den finale og AGF var storfavoritter. Det skulle vise sig at være det mest vanvittige og sindsyge jeg nogensiden har oplevet som AGF fans og er det stadig. Der var mange nerver i kampen og 0-0 vil sende AGF i finalen. Det sidste af kampen forsøgt AGF at holde 0-0 hjem. Når Herfølge nærmede sig AGF feltet var det ikke til at holde ud. Jeg begyndte at se væk hvergang bolden kom ned i AGFs forsvarszone.

En råber til mig at Herfølge har scoret..selvmål af Gunnar Lind. Det som jeg ikke vil se skete. chok. Ingen pokalfinale, det hele var væk, fiasko, nedtur. Torben Piechnik sendte kort efter et brag af en hovedstød på Herfølges overligger. Jeg nåede at tænke nu bliver det endnu mere ubærlig, men sekunder efter opstod der klumpspil foran Herfølges mål. Det ender med Gunner Lind får bolden raget over stregen og jublen er ekstatisk. Herfølge spiller løber efter dommeren og en af dem får et rødt kort. Det hele koger på stadion, nu er der lykke og pokalfinale. Alle råbte til hinanden at det var vanvittig og aldrig havde vi oplevet noget ligende.

2016 AaB-AGF 0-2,  ? : En forløsende faktor at AGF sejrede over Sønderjyske og var endelig i en semifinale for første gang i 20 år. Det var en lettelse, nu kom de rigtige sjove kampe som har helt deres eget liv. Mange tog turen til den første kamp i Aalborg og gav AGF en helt fanatisk opbakning. Jeg så ikke kampen i Aalborg, men var til træning i fitnesscentret. Imellem to hold så jeg på telefonen at AGF førte ved pausen. Da jeg var færdig greb jeg telefonen fra skabet og læste at det var en sejr på 2-0 til AGF, også så måtte jeg gøre noget.

Her mellem de to semifinaler er det som at være i et vakuum. Den netop overstået spillerunde i ALKA-Superligaen virkede noget flad fordi tankerne var ved torsdagens semifinale på Ceres Park . Et godt udgangspunkt har AGF, men intet er afgjort. Pokalsemifinaler har som sagt deres eget liv – That´s life 🙂

Fitness ved lungesygdom giver livskvalitet

Har oprettet  siden LUNGELIV & FITNESS – træning og livskvalitet på trods hvor jeg har fokus på det at have en kronisk lungesygdom og forbedring af livskvalitet gennem træningen. Siden er også på facebook: facebook.com/lungeliv 

Jeg har tidligere skrevet om min lungesygdom og hvordan træning har været med til at forbedre lungekapacitet og livskvalitet markant. I slutningen af juni havde jeg besøg af en fotograf og en journalist som fulgte mig ved min træning i Fitnessdk-frisko, og det er der nu kommet en artikel ud af i Lungeforenings medlemsblad “Lungenyt”

 

 

Sensommer og udsigt i byen

Har oprettet  siden LUNGELIV & FITNESS – træning og livskvalitet på trods hvor jeg har fokus på det at have en kronisk lungesygdom og forbedring af livskvalitet gennem træningen. Siden er også på facebook: facebook.com/lungeliv 

Den smukkeste regnbue

Har oprettet  siden LUNGELIV & FITNESS – træning og livskvalitet på trods hvor jeg har fokus på det at have en kronisk lungesygdom og forbedring af livskvalitet gennem træningen. Siden er også på facebook: facebook.com/lungeliv 

Nogen gange ved man bare når man ser det smukkeste. Den 19.juni viste der sig mange regnbuer, og en af dem var den smukkeste jeg har set.

Så er det #regnbue over #brabrand #Aarhus

En video slået op af Lars J (@larsjako) den

Grundlovsdag – Gellerup Parken 2015

Har oprettet  siden LUNGELIV & FITNESS – træning og livskvalitet på trods hvor jeg har fokus på det at have en kronisk lungesygdom og forbedring af livskvalitet gennem træningen. Siden er også på facebook: facebook.com/lungeliv 

Nok har Gellerup området ved Aarhus sit at slås med, men grundlovsdag kunne man virkelige opleve demokratiet i området, som giver en tro på fremtiden og udviklingen der. Det var en oplevelser at være tilstede da grundloven  og 100 året for kvinder og andres stemmeret blev fejret

Det største bifald  fik Forsvarsminister Nicolai Wammen for sin tale, hvor han bla. sagde at hverken Hizb-ut-Tahrir eller Jehovas Vidner skal stå i vejen for nogen som vil stemme til valget den.18.

Det er ikke religion som afgør om man stemmer og hvem man stemmer på er min opfattelse af dagen i Gellerup. Indre Mission og andre højre kristne i Danmark kan lære af Gellerup, at religion og politik kan skilles ad og man ikke skal lade religion forblænde.

Maleri april 2015: Abstraktion – Orange forår

Orange forår 25x70x1,8 900,-
Orange forår 25x70x1,8 900,-

Akrylmaling som er spartlet på i flere lag.
Andre farver var det planlagte, rest
farver skulle bruge. Kunne ikke mærke
farverne og måtte overgive mig til mine
fortrukne – orange, limegrøn, gul.
Det var som forår at benytte de farver,
mavefornemmelsen var igen den rette.
Malerier skal kunne mærkes.
Og orange – Det er livet og passionen.
Alle malerier