Klik fra toppen – Aarhus, sommer 2016

Med AGF til pokalfinale – En unik oplevelse – Video, foto, ord

Oplevelsen at være med til AGFs pokalfinale mod FCK Krist himmelfartsdag 2016 er en af den som vil blive husket for evigt. Jeg har været til mange fodboldkampe og var med da AGF vandt mesterskabet, medaljer og pokalfinaler, men denne oplevelse til pokalfinalen 2016 overgår alle dem alle –  og det på trods af at finalen blev tabt 1-2.

Det var en festdag hvor passionen viste sig som sjælden er set i forbindelsen med kampe på dansk grund. I Fælleparken var vi omkring 10.000 AGF fans og da DJén spillede Thomas Helmig og Bamse skråle alle med på Stupid man og Vimmersvej. Det kunne ikke blive mere aarhusiansk.

 

I parken var stemning og opbakning så intens som sjælden er set og hørt. Jeg har aldrig oplevet noget ligende. Det var fælleskab, passion, glæde og vilje så hårene rejste sig. Vores hold viste sig som mandfolk og gik til stålet og gjorde alt hvad de kunne og spænding var intakt kampen igennem. FCK vandt kampen, men det var marginalt og det kunne såment godt været tippet overtil AGF fordel.  Efter sidste fløjt blev spillerne hyldet som de modige helt det er, og jeg tror aldrig en tabene finalist har fået sådan hyldest .

På Facebook skrev jeg dette da det gik hjemad:

 Så går det hjemad. Hvor er jeg stolt af at være AGF-fan og stolt af mit hold. Hvilken præstation og fight. Det er mandfolk. Og hvilken stemning før, under og efter sidste fløjt. Spillerne blev fejret som de sande helte de er. Tror aldrig en tabene finalist er blevet hyldet som idag. En helt fantastisk oplevelse hele vejen igennem og tænk at opleve det.

 

AGF pokalfinaler – nostalgi fra tribunen

jeg skrev om pokalsemifinalerne at de bringer oplevelser frem når man har fulgt AGF i mange år, og altid med på turen i 80’erne og 90’erne Det samme gør pokalfinalerne i særdeleshed også. Her er lidt anekdoter fra finalerne med AGF fra 1987 til 1996.

1987: AGF-AaB 3-0

Endelig var vi i en pokalfinale og hvis bare vi nu kunne vinde den vil det være os som oplevede det og ikke noget vi havde hørt om. Som optakt til finalen mod AaB bragt Aarhus Stiftstidende et interview med målscorer i 1965 finale hvor AGF slog KB 1-0. Hvis vi ikke var klar over det var noget stort så blev vi mindet på det i dette interview.

Turen til Københavns Idrætspark gik over Aarhus-Kalundborg som dengang havde kæmpefærger som hed Peder Pors og Niels Klim. På færgen købt vi trøjer som havde teksten AGF – århusiansk fodbold i verdensklasse. Trøjerne var en reaktion på Brøndby´s Brøndby- Dansk  fodbold i Europaklasse.

Dagen var regnfuld og kun 6-7000 havde fundet vejen til parken. På trods af vejret og de tomme pladser var vi fyldt af gode følelser under kampen og glæde os over den suveræne sejr på 3-0 og pokalen endelig kom “hjem”.

Efterfølge blev sejren fejret i Tivoli.

1987

1988: AGF-Brøndby 2-1

I finalen igen. Dagens forinden mødte vi som dengang var nogle af de “hardcore”fans”. Vi skulle drikke igennem, også til parken. Det blev vist til lidt søvn.

Afsted til parken det gik og der blev festet i den grad på vej derover. Da bussen nåede Idrætsparken og døren gik op, væltede det bogstavelig talt ud med flasker 🙂

Brøndby var favoritter i finalen. De var blevet mester og kommet godt fra start på foråret. Det var dengang Brian Laudrup spillede for Brøndby og Per Frimann for AGF.

Vi troede selvfølgelig på vores hold og kunne høres blandt de 20.000 på en dag med varme og solskin.   Holdet fightende forbilledelig og kom foran 1-0 på et mål af Erik Soler, hvis nok det eneste han scorede for klubben. Føring holdt til lang ind i tillægstiden hvor Brøndby udlignende.

Kunne vi nu modstå Brøndby´s pres i forlængelse. Vi tvivlede. Selvfølge skulle der øl til de ekstra 2 x 15 minutter, så jeg måtte nedenunder. Her var der masse af Brøndby tilhængere. Det gik nu meget fint og der var en god tone. Den forlængede spilletid var gået igang og pludselig hørte vi en brøl uden lige. Der var scoret. Brøndby tilhængerne jublede og løb op, de var sikker på det var deres hold som havde scoret. De kom hurtig ned igen og en sagde med lav stemme “det var AGF”.. Også eksploderede jeg i jubel, helt alene bland en masse Brøndby tilhængere.

2-1 hold tiden ud og pokalen forblev vores. Jublen var enorm da spillederne kom ud og lod sig fejede. Målmand Troels Rasmussen havde stået en af hans bedst kampe, og da det sidste fløjt lød, løb spillerne først ned til ham for derefter ud til os..

 

1990: AGF-Lyngby 0-0 og 1-6

Endnu en pokalfinale og der var naturligvis afgang mod Idrætsparken igen. 1990 sæsonen stod på ultra defensivt fodbold for AGF med Ole Brandenborg som træner. Vi var spændt på om stilen kunne række til endnu en pokal. Den ordinære kamp sluttede 0-0 og den stod på forlængelse. Her var Lyngby tæt på at afgøre det, men det sluttede 0-0 og en ny kamp skulle spilles. Det var en flad fornemmelse uden afgørelse.

Til det første møde var der 10.000 og til den anden kamp var der 2000. Den anden måtte jeg se på tv, da den blev spillet på en hverdags aften. Tv sendte den forskudt og en kammerat mødtes over nogle øl og vil ikke høre resultatet inden. Kampen startede i den defensive Ole Brandeborg stil. Lyngby tilhængere skrålede “Troels er fri” Ved en tilbagelægning opsnappende Lyngby bolden og score. Så gik det stærk og vi bag ud 0-4. Min kammerat kunne ikke klare det og tog hjem. Jeg ringede 0052 – Ritzaus sportsavis og her sagde de 6-1 til Lyngby. Tv blev slukket. Slut med den finale.

1992: AGF-B1903 3-0

Den ultimative finale. Første gang skulle pokalfinalen spilles i Aarhus da Idrætsparken i København var under ombygning.

En pokalfinale på hjemmebane. Det kunne ikke blive større. Et par dage inden var vi en række fans som mødes med daværende direktør Bent Wachmann. Han kunne berette at AGF havde vundet lodtrækningen og var også formelt hjemmehold der betød at AGF skulle spille i hvide trøjer.

Dagen var med varme sol og blå himmel. På vej ned af stadion alle var næsten alle klædet i hvidt og der var lagt op til fest. Vi så busser med de to hold komme forbi. B1903`s spiller kikkede til højre og venstre og så benovet ud over alle de mennesker. AGF spillerne sad med et stift blik fremad. Tænke da at med den koncentration til forskel vinder AGF den kamp.

B1903 var i turneringen det bedste hold, men da kampen igang blev GF holdet båret frem og viste stor vilje. Selv om jeg var nervøs som altid til AGF kampe var det en stor fest hele vejen igennem. Da Palle Sørensen på en contra fik frit løb mod Palle Petersens mål og score til 3-0 var alle sikker på sejren. Da dommeren fløjtede af blev banen stormet fra alle vinker af begejstrede Aarhusianer.

Vi gik alle ind på banen og mærkede græsset, glæden, solen. Det var som man bare havde lyst til at blive der. Efterfølgende var vi nogle stykker som snød os indtil en lukket receptionen, hvor vi hørte taler fik noget at spise og drikke. Vist nok mest af det sidste.

Festen forsatte nede i byen. På Sams Bar festede vi mange fans sammen med spillerne. Musikken var suspenderet og der blev skrålet GF sange helt igennem. Spillerne måtte op på podiet igen og igen. Stig Tøfting smed skjorte og slips ud blandt folket. Da jeg ikke kunne mere og sad udenfor kom samme Tøfting og kæresten forbi. Hun havde sit hyr med at få ham ind i en taxa. Det var en dag og en nat Aarhus gik amok og festede som aldrig før.

1996: AGF-Brøndby 2-0

I optakten til finalen havde vi været så gruelig meget igennem. Den famøse semifinale mod Herfølge og søndag forinden 3-3 kampen mod Brøndby med Mogens Kroghs udligning. Hvordan skulle det da ikke gå.. Da vi ankom til parken hørte vi de første Brøndby tilhængere syge “hvad skal vi med Thorninger, vi har Mogens”.

Masse af AGFer var i Parken og der blev sunget og råbt igennem. Vi følte helt klart at vi styrede Parken. Da gjorde AGF også. To scoringer i første halvleg og i den ende hvor vi stod.. Det var næsten for godt til at være sandt, men den var go nok.

Når man stod hvor vi gjorde, virkede det som Brøndby havde kæmpe chancer til at komme tilbage i kampen. Når man så bagefter så det på tv var de fleste af deres chancer ikke noget særligt. Kampen gik og vi kikke på uret på tavlen igen og igen. Endelig sket det. Kampen var forbi, pokalen var igen vores – også var det arvefjenden Brøndby vi havde slået.

” Lars Windfeldt hævede trofæet. “We are the champignon” brølede det på er tidspunkt ud af højtalerne. Spillerne gik igang med æresrunden og da AGF-erne kom ned til Brøndby tilhængere kvitterede de med en bifald ned mod AGFerne. Det var høj klasse af Brøndby supportere. Nede i vores ende vil jublen ingen endda tage. Det var en stor dag.

Da vi gik ud af Parken mødte man en masse mennesker og det var som det meste af fodbold Aarhus befandt sig i parken den dag.

Dagen efter skulle alle aviser købes og kampen ses igen. Da det hverdag igen berettede alle om hverisær deres oplevelse i parken..

2016: AGF-FCK

20 år er gået og endelige er vi i Pokalfinalen igen. Aldrig har jeg oplevet sådan en begejstring for at komme til København og støtte AGF som nu. Da billetterne blev sat til salg ventede jeg to timer inden det lykkes at få dem. Alle steder i byen bliver der talt om billetter, busser og pokalfinale.

18.000 AGFer til en pokalfinale er imponerede. Det kan godt være AGF har haft mager år, men ingen andre klub i Jylland har eller vil nogenside tage som mange tilhængere med til en finale i København.

FCK er storfavoritter til at vinde pokalfinalen. Men det er en pokalfinale og pokalkampe har deres eget liv, så alt er muligt.

Besøg også siden LUNGELIV & FITNESS – Træning og livskvalitet på trods

Foto: September – Morgen, aften, fra neden og fra oven

Har oprettet  siden LUNGELIV & FITNESS – træning og livskvalitet på trods hvor jeg har fokus på det at have en kronisk lungesygdom og forbedring af livskvalitet gennem træningen. Siden er også på facebook: facebook.com/lungeliv 

 

Sensommer og udsigt i byen

Har oprettet  siden LUNGELIV & FITNESS – træning og livskvalitet på trods hvor jeg har fokus på det at have en kronisk lungesygdom og forbedring af livskvalitet gennem træningen. Siden er også på facebook: facebook.com/lungeliv 

Aarhus Ø – Forelsket i isbjerget

Har oprettet  siden LUNGELIV & FITNESS – træning og livskvalitet på trods hvor jeg har fokus på det at have en kronisk lungesygdom og forbedring af livskvalitet gennem træningen. Siden er også på facebook: facebook.com/lungeliv 

Det er virkelige en imponerede bydel som er ved at blive skabt på de bynære havnearealer Aarhus Ø. Der er ikke meget tilbage af den havn’ hvor jeg som barn kørte med min far for at se på skibe og læse hvad de hed og hvor de kom fra. Der var noget fascinerede over denne havn.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i at mange mennesker som har haft deres arbejde, og daglige gang på havnen har svært ved at se den blive forvandlet til et boligkvarter. Fiskerihavnen er stor set forsvundet og hvor kutterne tidligere lå er der nu lystbåde. Pakhusende er også væk. Containertrafikken har overtaget og for fiskeriet har teknologien på de store travler overtaget erhvervet.

Når udviklingen nu er gået som den er, synes jeg at det som sker i Aarhus Ø er imponerede. Det er positivet at bevæge sig blandt så meget nyt, hvor hver bygningen har deres detaljer. Hvad som også er værd at bemærke når man går i området, er at på den ene side er der udsigt mod havet, og på den anden siden mod “den gamle bydel”. Her kan man se hvilken detaljer og skønhed de gamle bygninger langs Kystvejen byder på. Netop det at adskille det nye og gamle byggeri er rigtig og bevare æstetikken i både det gamle og nye. Desværre er det ikke gjort på samme måde flere andre steder i byen, hvor nybyggeri ligger klods op af det ældre, hvilket hverken er kønt eller gennemtænkt.

Et af bygningsværkerne på Aarhus Ø synes jeg overstråler den alle. Det er isbjerget som, som jeg er blevet forelsket i det. Det er godt tænk og udført. Mange flere billeder end nedestående fra Aarhus Ø her

 

 

 

Udsigtstårnet – Aarhus Ø

Har oprettet  siden LUNGELIV & FITNESS – træning og livskvalitet på trods hvor jeg har fokus på det at have en kronisk lungesygdom og forbedring af livskvalitet gennem træningen. Siden er også på facebook: facebook.com/lungeliv 

Den nye bydel ved havnen i Aarhus som hedder Aarhus Ø har fået et udsigtstårn. Det er Købmand Ferdinan Sallings mindefond som har doneret denne. Beliggenheden gør at den kan ses ved indsejlingen til Aarhus fra Molslinjen. Udsigtstårnet har fået mange ord med på vejen. Jeg var nede at “bestige” tårnet og efter det var jeg meget begejstret.  Man får en rigtig god udsigt over det nye område, havnen og den gamle bydel. Udkiks hullerne gør at man kan få mange nuancer med. Jeg er sikker på det bliver et meget besøgt sted, og som så meget andet skal det oplevelse inden det bedømmes.

Aarhus Universitetshospital – Nørrebrogade, bygning 1: Smuk og historiske

Har oprettet  siden LUNGELIV & FITNESS – træning og livskvalitet på trods hvor jeg har fokus på det at have en kronisk lungesygdom og forbedring af livskvalitet gennem træningen. Siden er også på facebook: facebook.com/lungeliv 

Forleden kom jeg forbi Bygning 1 på Aarhus Universitetshospital – Nørrebrogade (Tidligere Aarhus Kommunehospitalet).Jeg kender bygningen indefra da lungemedicinske afdeling B5 boede i bygningen. Jeg har altid godt kunne lide denne bygning som er den første da hospitalet blev taget i brug i 1893. Udover et fantastisk personale På B5 som nu er i anden bygningen har stor betydningen fra stedet, er der også det historiske. Porten hvor hestevognens ambulancerne kørte igennem og trappen er bevaret som det oprindelige.

Stenoselskabet har en god beskrivelse af bygningens og hospitalets historie:

Bygning 1 er smuk, og som byggerier i den tid fremstår det med stor autoritet og kunstneriske æstetik.  Når man kommer forbi og bladene på facaden er grønne gør det kun bygningen endnu mere smuk.

IMG_0228 IMG_0231 IMG_0232 IMG_0235 IMG_0236

Grundlovsdag – Gellerup Parken 2015

Har oprettet  siden LUNGELIV & FITNESS – træning og livskvalitet på trods hvor jeg har fokus på det at have en kronisk lungesygdom og forbedring af livskvalitet gennem træningen. Siden er også på facebook: facebook.com/lungeliv 

Nok har Gellerup området ved Aarhus sit at slås med, men grundlovsdag kunne man virkelige opleve demokratiet i området, som giver en tro på fremtiden og udviklingen der. Det var en oplevelser at være tilstede da grundloven  og 100 året for kvinder og andres stemmeret blev fejret

Det største bifald  fik Forsvarsminister Nicolai Wammen for sin tale, hvor han bla. sagde at hverken Hizb-ut-Tahrir eller Jehovas Vidner skal stå i vejen for nogen som vil stemme til valget den.18.

Det er ikke religion som afgør om man stemmer og hvem man stemmer på er min opfattelse af dagen i Gellerup. Indre Mission og andre højre kristne i Danmark kan lære af Gellerup, at religion og politik kan skilles ad og man ikke skal lade religion forblænde.