FORMODET SAMTYKKE–JA-TAK!

Debatten om organdonation er dukket op igen, da det viser sig indsatsen for at få flere til at tilmelde sig donereregistret ikke har båret frugt. Mange som venter på en nyre, lunge, hjerte dør imens de står på venteliste.

Jeg har selv haft donation inde på livet. Det var på tale jeg skulle have en lungetransplantation, men der sket en bedring så jeg slap. Hvad fremtiden bringer ved jeg ikke, så det kan godt komme på tale igen.

Jeg har mødt flere som har været dødende i mens de har ventet på en ny lunge, men er blevet reddet i sidste øjeblik. At se den forskel på før og efter en transplantation er en forskel på liv og død – intet mindre. Desværre er der mange som ikke oplever et nyt liv. Der er mange som siger de ikke har tilmeldt sig som organdonor fordi de ikke har taget sig sammen og det er dovenskab. Det tror jeg vil forsætte, hvis der ikke gøres noget drastisk.

Der er kun en ting at gøre og det er at indfører formodet samtykke. Det vil betyde at de mennesker som ikke vil doner deres organer skal framelde sig, og det må man accepter at nogen ønsker. På et tidspunkt forsøgte Karin Riis-Jørgensen som på det tidspunkt sad i Europaparlamentet fra Venstre at råbe politikerne op herhjemme, til at indfører formodet samtykke og startede en underskrift indsamling. Desværre lykkes Karins mission ikke, selvom selv om det var en af Karins egnet parti som var regeringsbærende på det tidspunkt. Det er også vigtigt at det ikke bliver et parti politisk spørgsmål, for det er emnet for alvorligt til.

Vil staten så ikke få ejendom over vores organer. Nej, det vil staten ikke, så længe en framelding er mulig. Det er i øvrigt paradoksalt at man får et læs reklamer ind af døren, hvis man ikke gør noget, men man skal gøre noget aktivt for at donere sine organer væk og hjælpe andre mennesker med at overleve.

En bøn til politikerne Få ændret organdonorlovgivningen til en formodet samtykke. Det handler om forskelle mellem liv og død