AGF semifinaler – nostalgi fra tribunen

Midt i en semifinaletid hvor AGF deltager for første gange i 20 år, dukker der minder om de tidligere semifinaler som jeg har oplevet med mit AGF hjerte og min AGF sjæl:

1987: AGF – Lyngby 1-1, Lyngby-AGF 0-1

1986 havde vi oplevet at AGF endelig vandt mesterskabet for første gange siden 1960. AGF som danske mestre var elles kun noget som personer som var ældre end en selv havde oplevet. På samme måde var det med pokalen. Jeg trøstede mig dog med, at jeg trods alt var 2 år da AGF senest vandt pokalen i 1965 og det var sket i min levetid.

Den første kamp mod Lyngby var i Aarhus. Det som jeg husker derfra var resultatet 1-1 og det føltes en finaleplads var langt væk. Lyngby var et godt hold og resultatet var ikke et godt udgangspunkt at komme til Lyngby med. Den anden semifinale kom der ingen meldinger fra under kampen. Sådan var det dengang før smartphone, computer mv. Radioen bragte ikke noget fra kampen. Husker ikke om det var i radiosporten eller via den meget brugte Ritzas-telefonavis jer hørte melding som jeg husker: AGF er i pokalfinalen efter 1-0 over Lyngby. En sten faldt fra hjertet og nu skulle vi endelig til en pokalfinale.

1988: Ikast-AGF 1-1, AGF-Ikast 3-0

En mørk aften drog vi en busfuld fan til Ikast. Opbakning skulle holdet have, og det havde de bestemt brug for efter en dårlig start på foråret med 2 nederlag. Ikast Stadion var forblæst og en pløjemark som altid. Husker ham som stod for busturen, som dengang var fra Støtteforeningen,  sagde han havde snakket med 2 af spillerne den pågældende dag.  Den ene var Henrik Mortensen, og han havde sagt at det blev ikke nogen køn kamp, men lovede masser af fight.  Ikast kom foran 1-0, men senere udlignende Henrik Morstensen på straffe.  Kampen sluttede 1-1 og blev fejret med noget af en bytur da vi kom til Aarhus som startede på Guldborg..

Returkampen i Aarhus var der ingen tvivl. I suveræn stil blev Ikast kørt over og AGF vandt 3-0. Frank Pingel scorede hattrick. Nu var vi klar til endnu en finale.

1990: AGF-Ølstykke 1-0, Ølstykke-AGF 0-1

Den første kamp var i Aarhus og spørgsmålet var før kampen om AGF kunne slå Ølstykke. AGF´s spillestil var meget defensiv med Ole Brandenborg som træner og tilbagelægninger var nøgleordet.  Modstandernes tilhænger råbte “Troels er fri” (målmand Troels Rasmussen) når AGF havde bolden. Den første semifinale endte med en kneben 1-0 til AGF. Ølstykke tilhængere var meget tilfreds og ikke mindst fordi de mente deres hold spillede bedre end AGF. Det kan jeg ikke huske om var rigtig. Nogen ting fortrænger man 😉

Returkampen endte også 1-0 til AGF og det var hvis også heldig.

Vi måtte et tur i Parken igen.

1992: AGF-B1909 1-0, B1909-AGF 1-1

Lodtrækningen havde været med AGF. I den anden semifinale mødtes B1903 og Lyngby. Pokalfinalen skulle spilles i Aarhus og det kunne virkelige være en drøm at opleve. Den første kamp i Aarhus vandt AGF 1-0 og de fleste var nogenlunde tilfredse og et mål i returkampen skulle holdet nok få scoret.

Til returkampen i Odense blev der sendt mange busser fra Aarhus. Der var som der var lagt op til noget ekstra ordinært. Kampen blev spillet dagen før store bededag og det var fridag dagen efter. På vej til Odense sneg trafikken sig af sted. Chaufføren sagde der ikke var tid til at holde ind, for så kom vi ikke ind på hovedvej og motorvej foreløbig.  Vi var trængende og måtte rette vores nødtørft, og det var muligtig da trafikken gik langsom ved at hoppe af bussen i nødsporet,ordne det som skulle ordnes og løbe hen til bussen. Det fungerede ganske fint, men må have været underholdene at se på.

Kampen var gået igang da vi nåede Odense Stadion. Da alle kom på plads var det en af de kampe, hvor der virkelig blevet givet ekstra på tilskuerpladsene. Øl skulle der også til under kampen, og husker tydelig at jeg og en anden have en øl i hver hånd. Idet vi kommer op og skimter banen ser vi AGF sende bolden i mål og så måtte øl være øl og de blev kastet højt op i en kæmpe forløsende jubel. Det var som denne jubel forsatte resten kampen igennem også efter B19o9´s udligning.

Turen til Aarhus blev festlig og der blev indtaget endnu flere mængder øl. Da vi ankom til Aarhus måtte vi forsætte i byen. Der var en aften hvor hele byen kogte.

1994: Brøndby-AGF 6-0, AGF-Brøndby 1-3

Husket ikke hvordan jeg hørte om nederlaget 0-6 på Brøndby Stadion. Der var i hverifald ingen pokalfinale. Kampen i Aarhus skulle ses selvom alt spænding var væk og af tilskuerne var der også få. De man hørte mest var fra Brøndby. Husker en kollega dagen efter fortalte i ramme alvor, at da Brøndby kom foran 3-1, troede han ikke på AGF kom i finalen. 🙂

1996 Herfølge-AGF 2-2, AGF-Herfølge 1-1

Den første kamp i Herfølge sluttede 2-2. Husker den blev fulgt på tekst-tv som jeg slog over på mange gange, til stor irreratioen for min daværende kone. 2-1 førte Herfølge, men kort før tid blev det 2-2 på et mål af Martin Jørgsensen.

Forventningsfulde mødte vi op til kampen i Aarhus. Vi skulle i den finale og AGF var storfavoritter. Det skulle vise sig at være det mest vanvittige og sindsyge jeg nogensiden har oplevet som AGF fans og er det stadig. Der var mange nerver i kampen og 0-0 vil sende AGF i finalen. Det sidste af kampen forsøgt AGF at holde 0-0 hjem. Når Herfølge nærmede sig AGF feltet var det ikke til at holde ud. Jeg begyndte at se væk hvergang bolden kom ned i AGFs forsvarszone.

En råber til mig at Herfølge har scoret..selvmål af Gunnar Lind. Det som jeg ikke vil se skete. chok. Ingen pokalfinale, det hele var væk, fiasko, nedtur. Torben Piechnik sendte kort efter et brag af en hovedstød på Herfølges overligger. Jeg nåede at tænke nu bliver det endnu mere ubærlig, men sekunder efter opstod der klumpspil foran Herfølges mål. Det ender med Gunner Lind får bolden raget over stregen og jublen er ekstatisk. Herfølge spiller løber efter dommeren og en af dem får et rødt kort. Det hele koger på stadion, nu er der lykke og pokalfinale. Alle råbte til hinanden at det var vanvittig og aldrig havde vi oplevet noget ligende.

2016 AaB-AGF 0-2,  ? : En forløsende faktor at AGF sejrede over Sønderjyske og var endelig i en semifinale for første gang i 20 år. Det var en lettelse, nu kom de rigtige sjove kampe som har helt deres eget liv. Mange tog turen til den første kamp i Aalborg og gav AGF en helt fanatisk opbakning. Jeg så ikke kampen i Aalborg, men var til træning i fitnesscentret. Imellem to hold så jeg på telefonen at AGF førte ved pausen. Da jeg var færdig greb jeg telefonen fra skabet og læste at det var en sejr på 2-0 til AGF, også så måtte jeg gøre noget.

Her mellem de to semifinaler er det som at være i et vakuum. Den netop overstået spillerunde i ALKA-Superligaen virkede noget flad fordi tankerne var ved torsdagens semifinale på Ceres Park . Et godt udgangspunkt har AGF, men intet er afgjort. Pokalsemifinaler har som sagt deres eget liv – That´s life 🙂